Se også vores side på facebook:
Middelalderarkæologisk Forum er en forening for alle med interesse i middelalderarkæologien.
Foreningen udsender tre gange årligt medlemsbladet Middelalderarkæologisk Nyhedsbrev, som indeholder relevant information om alt fra udstillinger på landets museer og bogudgivelser til 5-minuttersindlæg om aktuelle udgravninger, seminarer, undervisningstilbud og sommerskoler.
Herudover specialiserer foreningen sig i udgivelse af specialer og andre studenterskrevne skrifter af interesse for middelalderarkæologien, der sælges til rimelige penge.
Du kan læse mere om MAF, vores publikationer og ydelser under de forskellige menupunkter øverst.
Hvis du ønsker at udgive igennem Middelalderarkæologisk Forum så læs mere her
19/3 - 2025
MAF-seminar 2025!
Vi må desværre meddele at Middelalderarkæologisk Forums seminar 2025 er aflyst.
Årsagen findes i afmeldinger fra forventede talere og en mindre tilslutning end ventet, formentlig grundet de mange andre spændende arrangementer, som finder sted her i foråret.
Vi beklager meget og glæder os til at ser jer næste år!
//MAFs bestyrelse
18/4-2025
Årsmøde 2025 – bestyrelsesforslag
Som med alt andet i verden har vi i bestyrelsen i MAF også oplevet forandringer i forbindelse med den stigende digitalisering. Dette har selvfølgelig medvirket til ændrede behov og forespørgsler fra foreningens modtagere. I takt med øgede pris, tid og miljøomkostninger ved forsendelser finder bestyrelsen, at nu er det rette tidspunkt til at implementere forandringer, der også har grundlag i at styrke foreningens fremtidige virke og arbejde.
Til årsmødet 2025 stiller bestyrelsen derfor følgende til forslag:
Såfremt bestyrelsens forslag vedtages, vil bestyrelsen i første omgang stadig bestille et mindre oplag trykte nyhedsbreve og Anno Domini, der udelukkende kan købes via vores hjemmeside for at vurdere efterspørgslen på disse. Vores specialer sælges selvfølgelig fortsat som velkendt på vores hjemmeside, ligesom det stadig vil være muligt at være tilmeldt specialelisten så man får tilsendt et eksemplar, når der kommer en ny udgivelse.
Baggrunden for forslaget bunder i vedvarende overvejelser gennem de seneste år. Vi er stærkt bekendt med de mulige ulemper ved en stor digitalisering at vores udgivelser. Vi har dog oplevet, at vores modtagere ønsker at støtte foreningens arbejde. Vores håb er derfor, at tiltaget vil konvertere processer, tid og økonomi, der både er fordelagtig for foreningen og foreningens medlemmer. Vi håber, I vil tage godt imod forslaget.
//MAFs bestyrelse
16/2- 2025
Årsmøde 2025
Årsmøde 2025 i Middelalderarkæologisk Forum afholdes onsdag d. 23/4-2025 kl. 19.00.
Hermed følger en dagsorden.
Årsmødet vil i år foregå online via ZOOM. Tilmelding er ikke nødvendig, og ønsker du at deltage, er det blot muligt at følge linket ved begivenhedens start.
Link til zoommøde: https://aarhusuniversity.zoom.us/j/63903286977
Spørgsmål til dagsorden, zoomlink eller andet rettes til formand Trine Lindorf Jakobsen på følgende mail: formand@middelalderforum.dk
Vi håber at se mange af foreningens medlemmer til årsmødet.
//MAFs bestyrelse
14/12 - 2024
Forsinkelser med fragt
Vi gør opmærksom på, at vi oplever problemer med vores fragt og undskylder for mulige forsinkelser, der kan forekomme - særligt i forbindelse med udenlandsk forsendelse.
We are experiencing some trouble with our carrier and apologise for the possible delays you may encounter, especially regarding international shipping.
//MAFs bestyrelse
05/12 - 2024
Huskonstruktioner i tidlig middelalderlig landbebyggelse
Det er med stor glæde, at vi kan annoncere, at Marie Foged Klemensens speciale ”Huskonstruktioner i tidlig middelalderlig landbebyggelse” nu ligger klar til gratis download.
Efter stor efterspørgsel på dette spændende værk har vi gjort det tilgængelige for jer alle. Hop ind og hent pdf’en med det samme: Huskonstruktioner i tidlig middelalderlig landbebyggelse
//MAFs bestyrelse
19/8 - 2024
Middelalderarkæologisk Nyhedsbrev ændrer form!
Fra 2025 vil der ikke længere udkomme tre nyhedsbreve årligt, men derimod to. Det bliver samme spændende indhold, nu blot samlet i to numre. Årsagen skal findes i de højere takster for forsendelse og tryk, da vi ellers skulle hæve kontingentet endnu mere.
Anno Domini vil selvfølgelig stadig blive sendt med, nu blot med næstkommende nyhedsbrev.
I det nye år vil du derfor kunne læse Nyhedsbrevet i februar og september.
God læselyst!
// MAFs bestyrelse
28/1 - 2024
MAF Seminar 2024 på Campus Moesgård 12/4-2024!
Så er det tid til det årlige middelalderarkæologiske seminar, afholdt af Middelalderarkæologisk Forum.
Temaet for årets seminar er 'Kilderne imellem' og vi vil kunne se frem til oplæg, der viser, hvordan den historiske arkæologi kan benytte sig at de forskellige tilgængelige kildegrupper.
Arkæologien er en stor og diffus størrelse, hvor vi samler alskens evidens i vores søgen på viden om fortiden, om det så er middelalderlige potteskår, klosterkrønniker, malerier af slotte, geologiske rapporter, gamle avisudklip der beskriver fundet af en renæssancekælder ved byggearbejde i 1903, eller meget, meget andet. Som arkæologer er vores fokus selvfølgelig på det materiale vi udgraver, men vi bruger også meget mere, og det vil vi gerne sætte fokus på med dette års seminar.
Ideen bag seminaret er at bygge bro mellem alle grene af vores disciplin, og det er derfor et ideelt sted at møde sine fagfæller – nye som erfarne. Præsentationerne dækker det nyeste fra speciale-læsesalen og et udvalg af museernes seneste resultater og andre spændende emner.
Vi glæder os til at se jer alle til en spændende dag tegn!
6/8-2023
Studiestart 2023!
Middelalderarkæologisk Forum vil gerne byde alle nye såvel som nuværende studerende velkommen til- eller tilbage til Moesgård.
I anledning af studiestart har vi et godt tilbud til alle studerende
For kun 50 kr kan du få et PDF medlemskab hvor du får tilsendt vores popolære nyhedsbrev, hvor museer og andre som arbejder med middelalderarkæolgi berettet om hvad der pt. sker rundt i Danmark inden for middelalderarkæologien.
Nyhedsbrevet er et godt redskab til at få et indblik i hvem og hvad der arbejdes med rundt i Danmark, ikke mindst læse nyt om aktuelle udgravinngsprojekter.
Ud over det så modtager man som medlem hvert år vores årsskrift Anno Domino, som består af studenterskrevne artikler baseret på spændende opgaver som studiet med middelalderarkæologi har produceret.
Se også vores side på facebook:
Middelalderarkæologisk Forum er en forening for alle med interesse i middelalderarkæologien.
Foreningen udsender tre gange årligt medlemsbladet Middelalderarkæologisk Nyhedsbrev, som indeholder relevant information om alt fra udstillinger på landets museer og bogudgivelser til 5-minuttersindlæg om aktuelle udgravninger, seminarer, undervisningstilbud og sommerskoler.
Herudover specialiserer foreningen sig i udgivelse af specialer og andre studenterskrevne skrifter af interesse for middelalderarkæologien, der sælges til rimelige penge.
Du kan læse mere om MAF, vores publikationer og ydelser under de forskellige menupunkter øverst.
Hvis du ønsker at udgive igennem Middelalderarkæologisk Forum så læs mere her